Yasawa resorts

s18-yasawa2

Øgruppen Yasawa ligger som en perlerække langs nordvestkysten af Viti Levu. Her er klimaet tørt og solrigt, og det gode vejr, de flotte sandstrande samt de smukke laguner gør øgruppen til en af Fijis mest populære destinationer. Mange besøger øgruppen om bord på et cruiseskib. I Yasawa øgruppen finder du i særdeleshed noget af den oprindelige fijianske kultur, men også nogle af de flotteste resorts i Fiji med alt hvad du kan ønske af luksus og komfort.

Øgruppen blev berømt da filmen "The Blue Lagoon" blev indspillet her i 1949, og senere blev også versionen med Brooke Shields og Chris Atkins indspillet her. Udover hvide strande og azurblåt vand, byder øerne også på fantastiske kalkstensgrotter. Enkelte steder kan man svømme igennem flere huler og Yasawa øgruppen er også et af de få steder i Fiji, hvor du finder hulemalerier. Yasawa har alt det du leder efter i et stillehavsparadis – smukke strande med gode muligheder for snorkling, et frodigt landskab som indbyder til vandreture og små landsbyer med en afslappende livsstil. Et besøg her er en uforglemmelig oplevelse.

Priserne varierer alt efter sæson og standard. Herunder finder du nogle priseksempler på resorts i Yasawa.

Kontakt os for at få en pris på dit foretrukne resort.

Oarsman’s Bay Lodge

s7 fiji 5Komfortabelt resort i afslappende atmosfære lige ved en smuk lagune omgivet af tropisk regnskov. Loftsventilator m.m. på værelset.

Yasawa Island Resort

s18-yasawa1 Regnes som et af de mest luksuriøse resorts i hele Stillehavsregionen, næsten skjult på en fjern og kulturelt intakt ø i Fiji. Yasawa Island Resort er placeret i idylliske omgivelser på en ø langt fra den moderne verden, med kridhvide strande så langt øjet rækker. Perfekt til nogle afslappende dage i solen.

Navutu Stars Resort

s19-navutuNavutu Stars Resort er et nyt og luksuriøst boutique resort på øen Yaqeta i øgruppen Yasawa. Med bare 9 bures, som alle er placeret på eller i nærheden af stranden, er dette et lille og intimt resort, som ønsker par i alle aldre velkommen. Her kan du virkelige nyde stillehavsatmosfæren i flotte omgivelser.

Botaira Resort

s17 botaira 1Botaira Resort er et enkelt og intimt resort, beliggende i en smuk bugt på den største ø i den idylliske Yasawa øgruppe. Botaira betyder solnedgang, og her kan alle gæster opleve den fijianske gæstfrihed og nyde ferielivet i romantiske omgivelser.

Viwa Island Resort

s17 viwa 1Viwa Island Resort er et helt nyt boutique resort på sin egen lille ø i Yasawa øgruppen. Resortet er specielt designet til at passe ind i de smukke omgivelser, og her kombineres moderne komfort med traditionel fijiansk stil. Viwa Island er omgivet af et farverigt koralrev med et stort og varieret maritimt dyreliv, og resortet er derfor perfekt for dig, som ønsker at snorkle, dykke eller udøve andre vandaktiviteter.

Nanuya Island Resort

s19 nanuya 1 Omringet af palmer med kokosnødder, hvide sandstrande og azurblåt hav ligger dette idylliske resort på nordspidsen af Nanuya Lai Lai Island. Med bare 12 bures spredt rundt i et stort område er du her sikret en idyllisk og rolig ferie i perfekte omgivelser.