Jorden rundt og Tahiti

24 dage

s55-jordenrundt1

Tahiti ligger på den anden side af jorden og det tager næsten den samme tid at rejse dertil, om du vælger at rejse øst- eller vestover, eller du kan vælge at fortsætte jorden rundt. Det koster ikke så meget mere, og er en god mulighed for at besøge flere lande og deres kultur ude i verden.

Kombinationsmulighederne er mange, og priserne varierer i forhold til ruten og antal stop. I dette jorden rundt forslag er hovedvægten lagt på de eksotiske øer i Tahiti, men der er også indlagt stop i Los Angeles, New Zealand og Hong Kong.

Turen starter i København, men det er også muligt med tilslutning fra andre byer i Danmark efter aftale. Fra London flyver I til Los Angeles, hvor I overnatter 2 nætter på Hollywood Hights Hotel. Hotellet ligger centralt i Hollywood, og ikke langt fra Walk of Fame og Chinese Theater.

Efter at have udforsket storbyen i nogle dage går turen videre til Papeete, og Manava Suite Resort Tahiti. Her har I 2 nætter i et Garden Studio, og morgenmad er inkluderet. Der ikke langt fra resortet til centrum og lufthavnen, og stedet er perfekt nogle nætter til at udforske byen, før I tager turen ud på øerne. Fra Tahiti fortsættes til Moorea, en lille ø udenfor Tahiti. Her har I 4 nætter på Moorea Pearl Beach Resort & Spa, i en Premium Garden Pool Bungalow, og morgenmad er inkluderet. På Moorea kan I tage en tur til Opunohu Valley eller nyde livet ved vandet med snorkling og kajaksejlads.

s54-eksklusive tahiti3

Sidste stop i Tahiti er Bora Bora, og her har I 5 nætter på Maitai Polynesia Bora Bora i en Beach Bungalow, og alle måltider er inkluderet. Opholdet i Tahiti byder på eksotiske øer, smukke hvide sandstrande og turkisblåt hav.

Efter et afslappende ophold i Tahiti rejser I til New Zealand, hvor I både oplever storby som natur. Først nogle dage i Auckland, New Zealands største by, på Mercure Auckland. Herfra får I på en guidet tur til Rotorua via Waitomo Caves, hvor I kan se og opleve de mystiske underjordiske grotter. Rotorua byder på varmekilder og smuk natur, og her har I 2 nætter på Novotel Rotorua Lakeside.

Sidste stop på vejen er Hong Kong, en af Asiens største byer. Her bor I 2 nætter på The Salisbury YMCA, der ligger centralt på Kowloon. Hong Kong er en spændende by med kulinariske oplevelser og shopping, som bør opleves før turen går hjem til Danmark.

Turen hjem fra Hong Kong går via London hjem til København.


Rejsefakta

Pris per person, når to rejser sammen: fra kr. 39.995

Prisen inkluderer:

  • Flytransport på økonomiklasse iht. program
  • Skatter og afgifter
  • 2 nætter på Hollywood Heights Hotel i Los Angeles
  • 2 nætter på Manava Suite Resort på Tahiti
  • 4 nætter på Moorea Pearl Resort & Spa på Moorea
  • 5 nætter på Maitai Polynesia på Bora Bora
  • 2 nætter på Hotel Mercure i Auckland
  • 2 nætter på Novotel Lakeside i Rotorua
  • 2 nætter på The Salisbury YMCA i Hong Kong
  • Transfer til/fra lufthavnen i Papeete, båd til Moorea og fly til Bora Bora
  • Guidet tur/retur Auckland - Rotorua, inkl. Waitomo

Rejsen kan forlænges. Kontakt os for yderligere information.


Klik for at se større billeder: