Klassiske Tahiti

Et prisværdigt rejseforslag som indeholder øerne Tahiti Nui, Moorea og Bora Bora – en rejse for både førstegangsbesøgende og tilbagevendende gæster.

s43 pearl 3Hotel Moorea Pearl Beach Resort & Spa ligger perfekt placeret langs en lang hvid sandstrand.

Rejsen starter i København hvorfra I flyver med Air Tahiti Nui via Paris og Los Angeles til Papeete. I ankommer om morgenen og tjekker ind på Hotel Manava Suites Resort, et 3-stjernet resort som ligger i den nordvestlige del af øen i kort afstand fra Papeete centrum. Her bor I 3 nætter i et Garden Studio Room og morgenmad er inkluderet.

s42 manavast5Hotel Manava Suites Resort på Tahiti

Tahiti Nui er hovedøen i Fransk Polynesien og her ligger hovedstaden Papeete idyllisk placeret ved den smukke havnefront med de høje bjerge bag sig. Under opholdet på Tahiti Nui har vi inkluderet en heldagstur hvor I kommer til at opleve øens seværdigheder.

Efter opholdet på Tahiti Nui går rejsen videre med indenrigsfly til Moorea. Moorea er en smuk ø med høje bjerge, frodige plantager, små hyggelige byer og flotte strande. Her bor I 4 nætter på Hotel Moorea Pearl Resort & Spa i en Garden Bungalow og amerikansk morgenmad er inkluderet. Dette 4-stjernede resort ligger perfekt placeret langs en lang hvid sandstrand med kort afstand til havn og lufthavn. Resortet har et omfattande underholdnings- og kulturelt program.

s43 pearl 1Hotel Moorea Pearl Resort & Spa

På Moorea har vi inkluderet en halvdagstur hvor I  bl.a. kommer til at opleve et vulkankrater, besøge plantager samt en landbrugsskole med en stor vaniljeproduktion. Turen afsluttes med den smukke udsigt ved Cook og Opunohu Bays.

Jeres rejse afsluttes på Bora Bora, og I kommer dertil med indenrigsfly fra Moorea. Bora Bora er et tropiskt paradis med grønne palmer, kridhvide strande og turkisblåt vand. Her bor I 5 nætter i en Lagoon view Bungalow på Hotel Bora Bora Pearl Beach Resort & Spa, og amerikansk morgenmad er inkluderet. Nyd livet og den polynesiske venlighed på dette 4-stjernede resort som ligger på den lille ø Motu Tevairoa. Dette sted er et førsteklasses tropisk paradis, og I er kun 15 minutter sejlads fra Vaitape som er den største by på Bora Bora.

s45 bora bora pearl b1Hotel Bora Bora Pearl Beach Resort & Spa

På heldagsturen ”Shark & Ray Lagoon Safari” får I mulighed for at fodre hajer samt svømme bland tropiske og farverige fisk på koralrevet.

I rejser tilbage til Tahiti Nui med indenrigsfly, og herfra via Los Angeles og Paris tilbage til København.


Rejsefakta

Pris per person når to rejser sammen: fra 43.250 kr

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse t/r på økonomiklasse med Air Tahiti Nui
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Lufthavnstransport på Tahiti Nui, Moorea og Bora Bora
  • Indenrigsfly mellem øerne
  • 3 nætter i Garden Studio på Hotel Manava Suite Resort, inkl. kontinental morgenmad
  • Heldagsudflugt på Tahiti Nui (Inner Island 4WD Safari)
  • 4 nætter i Garden Bungalow på Hotel Moorea Pearl Resort & Spa, inkl. amerikansk morgenmad
  • Halvdagsudflugt på Moorea (Aito 4 WD Safari tour)
  • 5 nætter i Lagoon View Bungalow på Hotel Bora Bora Pearl Resort & Spa, inkl. amerikansk morgenmad
  • Heldagsudflugt på Bora Bora (Shark & Ray Lagoon Safari)

Prisen er ikke inklusiv:

  • City tax på EUR1,26 per person per nat. City tax betales lokalt til hotellet ved check-out.

Rejsen kan justeres og forlænges, og det er muligt at gøre stop i Los Angeles.

Kontakt os for yderligere information og booking »

Turkode: o/49744